Sådan bruger du lokale profiler til at følge nye firmaer i din kommune

Afklar hvad du vil følge – og hvorfor lokale profiler giver mening

Lokale profiler er ikke kun firmaprofiler. Det er også kommunens jobcenter og erhvervskontor, lokale erhvervsnetværk, private og selvejende leverandører af beskæftigelsesindsatser samt de offentlige digitale indgange, hvor nye aktører bliver synlige. Dansk Erhverv beskriver, at beskæftigelsesområdet er i bevægelse, og at beskæftigelsesreformen giver kommunerne større frihed og kan ændre både organiseringen af indsatsen, brugen af udbud og samarbejdet med eksterne aktører. Den slags ændringer får nye firmaer til at dukke op i en kommune.

Beslut derfor, hvad der skal tælle som nyt i din overvågning. Tre praktiske kategorier at holde adskilt: (1) nye leverandører, der byder på kommunale opgaver, (2) nye rådgivere og serviceudbydere, som virksomheder i kommunen begynder at bruge, og (3) nye selvejende eller private aktører, der indgår samarbejde med kommunen om borgere og medarbejdere. Kategorierne kræver hver sit sted at kigge hen, og den opdeling bygger resten af artiklen på.

Erhvervsstyrelsen beskriver Virksomhedsguiden som en fællesoffentlig platform, der tilbyder én samlet indgang til digital vejledning om opstart, drift og udvikling af virksomhed. Portalen er derfor det naturlige udgangspunkt, før du opsøger de enkelte lokale aktører.

Tre kategorier af nye aktører at følge i kommunen

Find de lokale profiler gennem den fællesoffentlige virksomhedsguide

Virksomhedsguiden blev lanceret i sommeren 2019 og har ifølge Erhvervsstyrelsen 50.000 besøg om måneden. Her findes digital vejledning og overblik over aktuelle ydelser i erhvervsfremmesystemet – den oversigt, du kan bruge til at se, hvilke aktører der aktuelt tilbyder hvad i dit område.

Tre værktøjer på portalen er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse med i alt ca. 15 mio. kr.: Rådgiverportalen (Erhvervshus Midtjylland S/I, 10,7 mio. kr.), der skal skabe overblik over rådgivermarkedet og hjælpe virksomheder med hurtigere at finde relevante rådgivere; Danske Testfaciliteter (Teknologisk Institut, ca. 2,3 mio. kr.), der giver overblik over danske test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter; og Quick guide til udenlandsk arbejdskraft (Copenhagen Capacity, ca. 2,1 mio. kr.). Midlerne kommer fra en pulje på 18 mio. kr., som bestyrelsen annoncerede i april 2022, og indsatsen er medfinansieret af EU's Regionalfond og de decentrale erhvervsfremmemidler.

Praktisk brug: Gå ind i Rådgiverportalen, og se hvilke rådgivere der er registreret med adresse eller opgaver i din kommune. Brug ydelsesoversigten på Virksomhedsguiden til at identificere de aktører, kommunens virksomheder bliver henvist til, og notér navnene, så du kan følge dem løbende.

Vigtige tal om Virksomhedsguiden og støttede værktøjer

Følg netværket for beskæftigelsesaktører

Dansk Erhvervs netværk for beskæftigelsesaktører samler private og selvejende aktører, der arbejder med beskæftigelsesindsatsen. Netværket er for aktører, der som medlemmer af Dansk Erhverv leverer, udvikler eller understøtter beskæftigelsesindsatser i samarbejde med kommuner og andre offentlige aktører. Det henvender sig særligt til ledere, beslutningstagere og faglige nøglepersoner med ansvar for samarbejder og strategisk udvikling på området.

Ifølge Dansk Erhverv giver netværket tidlig viden om reformer, kommunal organisering, udbud og nye samarbejdsmodeller. Medlemmerne kan møde beslutningstagere, embedsmænd, politikere, eksperter og andre centrale aktører og bidrage med praksisnær viden til Dansk Erhvervs politiske arbejde, høringssvar og dialog med myndigheder. Temaerne fastlægges i dialog med deltagerne og kan blandt andet være implementeringen af beskæftigelsesreformen, kommunal organisering, styring og indkøb, udbud og nye samarbejdsmodeller samt dialogen mellem kommuner og beskæftigelsesaktører.

Brug netværket som tidligt varslingssystem: Når dagsordenen handler om indkøb og samarbejdsmodeller i bestemte kommuner, ved du, hvor der er bevægelse i markedet – og dermed hvor nye firmaer sandsynligvis er på vej ind. Deltagelsen giver mulighed for at møde beslutningstagere, embedsmænd, politikere, eksperter og andre centrale aktører.

Hold øje med udbud og nye samarbejdsmodeller

Ifølge Dansk Erhverv kan beskæftigelsesreformen ændre brugen af udbud og samarbejdet med eksterne aktører, samtidig med at kommunerne får større frihed til at organisere indsatsen. Når kommunerne får flere valgmuligheder, ændrer indkøbsmønstrene sig – og det er typisk her, et nyt firma først bliver synligt i en kommune.

Netværkets temaer fastlægges i dialog med deltagerne og kan blandt andet være implementeringen af beskæftigelsesreformen, kommunal organisering, styring og indkøb, udbud og nye samarbejdsmodeller, dialogen mellem kommuner og beskæftigelsesaktører samt cases og metoder. Følg de temaer, der er relevante i din egen kommune, frem for kun at vente på, at et udbud bliver offentliggjort.

Konkret kan du gennemgå kommunens udbudsoversigt for nye og kommende opgaver inden for beskæftigelsesområdet; dagsordener og referater fra beskæftigelsesudvalg og kommunalbestyrelse, hvor nye samarbejdsmodeller og indkøb besluttes; samt kommunens indkøbs- og leverandørpolitik, som viser, hvilke typer aktører kommunen vil samarbejde med. Beskrivelser af nye samarbejdsmodeller i de dokumenter er et tidligere signal end selve udbudsmaterialet, fordi retningen ofte er besluttet, før opgaven sendes i udbud.

Brug gratis guides til at forstå nye firmaers kommunesamarbejde

Cabi stiller en række værktøjer gratis til rådighed, fordi Cabi får offentlige midler på Finansloven. Værktøjerne dækker håndtering og forebyggelse af sygefravær, socialt ansvar, rekruttering, ledelse og samarbejde med jobcentret.

Cabis guide til virksomheders samarbejde med kommunen tager afsæt i, at et godt samarbejde med den kommunale beskæftigelsesindsats styrker forretningen, uanset om der er fokus på fastholdelse eller på udvikling og rekruttering af medarbejdere. Guiden henvender sig til virksomheder og viser muligheder i samarbejdet med kommunen.

De enkelte værktøjer kan bruges til at gennemskue, hvad en ny leverandør eller rådgiver faktisk tilbyder: sygefraværsberegneren sætter tal på, hvad sygefraværet koster; Grows sociale bæredygtighedsberegner sætter tal på virksomheders sociale bundlinje; ESG-skabelonen dokumenterer S'et i ESG; dialognøglen bruges til forventningsafstemning og samtaler om trivsel; onboarding-overblikket dækker onboarding af forskellige medarbejdermålgrupper; og der findes desuden en skabelon til introplan for unge lærlinge, værktøjer til samtalen med neurodivergente medarbejdere samt værktøjer til at ansætte nydanskere. Ser du et nyt firma i kommunen markedsføre sig på rekruttering, fastholdelse eller socialt ansvar, kan du holde deres tilbud op mod disse værktøjer for at vurdere, hvor konkret indholdet er.

Opsæt en fast rutine med nyhedsovervågning

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) driver en digital service, hvor du kan holde dig orienteret om driftsforstyrrelser, kendte fejl, nyheder m.m. på IT-systemer og digitale værktøjer på beskæftigelsesområdet. Du kan også skrive dig op til forskellige nyhedsopdateringer om IT. Kommuner og a-kasser anvender en række af styrelsens IT-systemer i deres administration af beskæftigelsesindsatsen, så ændringer her fortæller noget om, hvordan indsatsen bliver tilrettelagt lokalt.

Sæt rutinen op som et fast årshjul med fire tjek: (1) Månedligt – gennemgå Rådgiverportalen og oversigten over aktuelle ydelser i erhvervsfremmesystemet på Virksomhedsguiden for nye navne i din kommune. (2) Månedligt – tjek kommunens udbudsoversigt samt dagsordener og referater fra beskæftigelsesudvalg for nye samarbejdsmodeller og indkøb. (3) Kvartalsvis – gennemgå dagsordenen for netværket for beskæftigelsesaktører, og notér hvilke kommuner og hvilke indkøb der er i spil. (4) Løbende – vær tilmeldt nyhedsopdateringerne fra STAR, så ændringer på IT- og indsatsområdet ikke kommer bag på dig.

Hold en simpel liste pr. kommune med kolonnerne: aktør, kategori (leverandør, rådgiver eller selvejende), første gang set, og hvilket dokument eller hvilken kilde der udløste fundet. Listen bliver både din oversigt over nye firmaer og dit grundlag for at vurdere, om et nyt navn er en enkeltstående henvendelse eller begyndelsen på et længere samarbejde med kommunen.

Hvad du skal notere om hvert nyt firma